By DM er en kosmetisk sygepleje klinik beliggende i Næstved. Klinikken var netop åbnet og havde brug for synlighed og kunder. Gennem deres revisor fik de kendskab til Lokal Guide.
Bag By DM står Daniella Opiola og Maria Villadsen. De er begge uddannede sygeplejersker og tilbyder forbedrende og foryngende hudbehandlinger samt rynkereducering på forskellige niveauer til både mænd og kvinder i deres klinik.
Opgaven for Lokal Guide var ganske enkel: Skaf klinikken mest mulig synlighed på Google på kortest mulig tid. Klinikken var helt ny og havde ikke en Google My Business profil. Det var her vi startede.

Reputation Management gør det nemt for kunderne at anmelde klinikken

Ambassadørkortene giver flere anmeldelser og mere synlighed
"Vi var ret skeptiske første gang Jonas fra Lokal Guide fortalte os om Google My Business. Men da vi i løbet af de første 4 uger så den synlighed det gav vores klinik vidste vi, at vi havde valgt rigtigt ved at gå med Lokal Guide.”
Daniella Opiola
By DM - Kosmetisk sygepleje klinik
Nystartede virksomheder har brug for hurtig synlighed og Google My Business
De fleste nystartede virksomheder og butikker ønsker synlighed og kunder hurtigst muligt. Men ofte har indehaverne haft fokus på at forfine deres produkter og services og ikke tænkt meget på marketing. De fleste har også brugt de fleste af deres penge på indretning, visitkort, brochurer, inventar og produkter - så der er som regel ikke mange penge tilbage til at få spredt budskabet til de potentielle kunder.
Avisreklamer vs Google My Business
Daniella og Maria havde fået et tilbud fra det lokale dagblad om et årsabonnement på annoncering. De havde været lidt tilbageholdende med at takke ja til tilbuddet, da de synes det var mange penge og nervøse for, hvilken virkning det havde i forhold til deres målgruppe.
Lokal Guide fortalte Daniella og Maria om Google My Business, som er gratis at bruge. Værktøjet får dem i toppen af søgemaskinen med kun en lille investering i tid og penge. Selvom de er en ny klinik, så får de mulighed for at ligge øverst på Google indenfor deres branche - også selvom deres konkurrenter har været i Næstved i mange år.
Daniella og Maria valgte at bruge deres sparsomme marketingbudget på Google My Business og takkede derfor nej til tilbuddet om avis-annoncering.
Ambassadørkort gør det nemt
At have en opdateret profil på Google My Business er vigtigt for alle butikker og virksomheder. Google er mange gange det første sted, hvor potentielle kunder møder virksomheden og så er det vigtigt at give det bedst mulige førstehåndsindtryk.
Vil man gerne optimere synligheden af sin Google My Business-profil, så er det vigtigt at holde den konstant opdateret med nye billeder og opslag om produkter, tilbud og arrangementer. Men et endnu vigtigere parameter, som giver endnu mere synlighed, er anmeldelser.
Google kigger ikke kun på de anmeldelser, som virksomheden har på Google, men også på andre tjenester, som Facebook, TrustPilot, Yelp, Tripadvisor, Anmeld Håndværker mv. Men det er ikke altid nemt, at få kunderne til at give anmeldelser. Derfor har Lokal Guide opfundet Ambassadørkort, som gør det nemt for virksomheder og butikker at bede om anmeldelser - og nemt for kunderne at anmelde.
For Daniella og Maria fra By DM gav det god mening, at Google prioriterede de virksomheder med flest gode anmeldelser - og de kunne sagtens se, hvorfor de også skulle igang med at indsamle dem. Så de sagde også JA TAK til Ambassadørkort.
Nu har Daniella og Maria deres Ambassadørkort stående i en fin lille holder på disken i klinikken. De spørger alle deres kunder om de vil være venlige at fortælle om deres oplevelse ved at indtaste den adresse, der står på deres kort. Kunden får selvfølgelig et kort med.
Godt samarbejde om Google My Business og Reputation Management proces
Daniella og Maria var meget interesserede og lydhøre overfor mulighederne med Google My Business og Reputation Management processen, der sikrer dem, at gode anmeldelser strømmer ind i lind strøm fra deres glade og tilfredse kunder.
Dette arbejde har gjort By DM synlig på Google på meget kort tid - og også givet dem flere kunder. Og deres fortsatte arbejde med optimering af deres profil vil blot styrke deres navn og øge afstanden mellem dem og deres nærmeste konkurrenter.